Vi vil gerne takke for året der er gået og byde velkommen til et nyt kapitel i 2023. Dette år har været fyldt med udfordringer og muligheder, og vi er stolte af alt, hvad vi har opnået indtil videre.
Siden sommerferien har vi arbejdet på projektet EpiCTRL, et projekt, der har fokus på at skabe glæde for rigtige mennesker. Vi har fra starten af projektet sørget for at være så virkelighedsnære som muligt, og vi har derfor arbejdet sammen med Epilepsiforeningen fra begyndelsen.
I forbindelse med at vi vandt Herningsholms JUMP-Startup konkurrence, mødte vi Olav Langdahl. Hans viden og råd har været uvurderlige for os, og vi vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere for deres hjælp og støtte.
Året der er gået har også været præget af store bedrifter, som f.eks. en flot pointscore til Business Minds konkurrencen i Fredericia og tre titler fra Entrepreneurs of the Future i Tjekkiet. Disse præstationer har kun kunne lade sig gøre med den støtte vi har mødt hele vejen rundt.
2022 har på mange måder for os handlet om at få lagt det rigtige fundament til projektet. I 2023 starter det egentlige arbejde med at føre dette ud i livet. Og derfor er vi glade for at kunne fortælle, at vi nu har fysiske prototyper, der viser, at vi er på rette vej.
Inden længe skal vi også deltage i Company Programme konkurrencen, og vi glæder os meget til at se, hvad fremtiden ellers bringer af overraskelser.
Tak for året der er gået, og velkommen til det nye kapitel i 2023! Mathias, Mikkel, Noah og Patrick
Comments